Dag 2
Fundamentals of Care + Respiration og luftveje
Tid: 08:30-14:00 (fik lidt tidligt fri, yay!)
Sted: Københavns Professionshøjskole
Vejr: Støvregn og fugtigt as fuck.
Humør: Stadig en hvis mængde smadret efter mandagens dagvagt + nattevagt.
Dagen startede med, at jeg fik lavet mig et lille studiekort. Manden der stod for det spurgte mig ordret: "Må jeg spørge, hvad du vil med det?" og jeg måtte jo svare ærligt, at jeg bare gerne vil have rabatter på museer og andre sjove sager
Ikke desto mindre fik han maskinen til at spytte et ud til mig.
![]() |
| Bemærk, at der ingen udløbsdato er på. IYKYK |
Så var det tid til dagens første undervisning, som var omhandlende Fundamentals of Care. Meget spændende genopfriskning af nogle af de ting vi sygeplejersker nogle gange misser både med fuldt overlæg, ved fejl og simpelthen ved mangel på ressourcer (tid/personale).
Dybt i min sjæl tror jeg på, at langt størstedelen af sygeplejersker faktisk ville være ganske tilfredse med den løn vi får (som man ellers ofte hører os klage over), hvis vi havde flere kolleger. Flere kloge hoveder til at løse de opgaver der opstår i et tiltagende komplekst sundhedsvæsen, hvor alle løber alt for stærkt og hvor alle har dage, hvor vi går hjem og føler vi ikke har gjort en forskel, fordi vi kun tissede i bukserne for at holde varmen. Anyway, ned af min soap box.
Vi snakkede til en start om missed nursing care og vores underviser havde nogle rigtig spændende grafikker med, som jeg gerne ville vise jer, men hun har desværre ikke uploadet sit PowerPoint. Sådan essensen var, at de ting, der bliver nedprioriteret ofte faktisk er de ting vi godt ved er det der er vigtigt; mobilisering, følelsesmæssig støtte, mundpleje. Ofte er de ting, der bliver ekstra prioriteret og næsten aldrig misses ting som vitale værdier og medicin.
Herefter tog vi fat i selve fundamentals of care. Virginia Henderson havde jo fat i noget og det virker lidt som en videreudvikling af hendes teori, der efterhånden har nogle år på bagen. Det blev ærligt talt en smule langhåret at sætte det i direkte opvågningsperspektiv, men min medstuderende og jeg fik en god snak om, at i modtagelsen af en patient, der har stjerneondt og er bange, er det måske faktisk givet rigtig godt ud, at være mindre instrumental og være der...
I stedet for bare at pøle fentanyl på til patienten ligger stille.
Jeg tror vi gør det af god mening, for vi kan ikke lide, at patienterne har ondt. Men måske de sidste 100 μg Fentanyl kunne erstattes af en støttende hånd på skulderen. Vil helt klart tage dette med mig i min hverdag på POTA.
![]() |
| Ja, man kan jo tænke lidt over om man synes etagenavnet er passende til de studerende, der er der. Det var i hvert fald hér vi var i dag ;-) |
Den næste underviser var en anæstesilæge, der skulle holde oplæg om respiration og luftveje. Meget af det var for mig meget opfriskning (ikke en dårlig ting), fordi det både er noget jeg synes vi arbejder rigtig meget med i hverdagen, men også fordi det er det sidste emne jeg havde på medicinstudiet inden jeg droppede ud. Mit umiddelbare indtryk af underviseren var, at han forstod at holde det på et relevant fagligt niveau (ikke alt, alt for nørdet, men absolut heller ikke alt for lægmand). Vi snakkede ud fra cases (hvilket jeg altid er glad for) og kom ind på fordele og ulemper ved forskellige måder at håndtere en truet luftvej, samt en faldende iltmætning, der ikke nødvendigvis er på grund af en direkte truet luftvej.
En anden ting vi snakkede om, som også lidt er (en af mine) kæphest(e) er, at vi ikke skal regne med, at få patienterne "bedre" end deres habituelle funktionsniveau. Lissi på 88 med 73 pakkeår og KOL kommer ikke til at få en saturation på 94%<. Jeg prøver ofte at grave en udgangssaturation frem i journalen. Hvis hun allerede havde en saturation på 90% på 2L ilt i sengeafdelingen om morgenen, bliver det nok ikke stort bedre i opvågningen efter kompleks og lang kirurgi.
Alt i alt en rigtig, rigtig spændende dag.
Har desværre ikke taget så mange billeder (eller særlig mange noter, men det er jo kronisk for min studieteknik).
Og I skal forresten ikke snydes for, at jeg (igen i dag) var sindssygt cute.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar