25.01.2026

  - opdatering til mine hengivne fans, hihi - 

Flere har spurgt (lol, the influence is real) hvor bloggen er blevet af. Jeg er her stadig - bloggen er her stadig, uddannelsen er her stadig. Muligvis har jeg bare været lidt doven til at opdatere og den ene studiedag tog den anden. 

Vi har haft 5 kursusdage siden min sidste update. Endvidere har vi afleveret og fået feedback på en praksisbeskrivelse om diabetes samt en klinisk refleksion om anæstesiformer. Vi har også taget et kompetencekort i PONV. Jo jo... der er da sket lidt. 

Nå, men altså... Jeg har nærmest ingen billeder udover mine cute outfits, så dem får I til sidst.

9.-10. December

Disse to dage handlede om hhv. anæstesiformer, diabetes, POUR og PONV. Alle spændende emner, alle relevante for vores virke på POTA. 

Under anæstesiformerne snakkede vi meget om hvordan forskellige former for bedøvelse kan indvirke opvågningens type og længde. Vi snakkede især gas for til sidst så at konkludere at det brugte vi jo så ikke så meget mere...

Diabetes var med min søde tidligere kollega som underviser. Sjovt at se hende igen! :) Vi havde forskellige erfaringer på holdet og havde også mange forskellige kulturer på afdelingerne forskellige steder. Selvfølgelig var "målet" det samme: Blodsukkerkontrol. Vi talte om hvilke patienttyper vi har, der ofte har problemer med blodsukkeret efter en operation, vi snakkede om brugen af insulinpumper (mest dagkirurgi). I det hele taget meget spændende og rigtig meget relevans!

POUR- og PONV-undervisningen var slået sammen. Måske fordi de begge to starter med PO- ? Eller måske fordi det ofte er komplikationer til bedøvelse og operation som vi ser i opvågningen. Det vides ikke. POUR er ikke et koncept jeg syntes jeg har så meget at gøre med i POTA, rigtig mange (størstedelen) af vores patienter har et blærekateter og de indgreb, der bliver lavet uden anlæggelse af blærekateter er (som hovedregel) så små, at en blærescanning næsten ikke giver mening før patienterne er på vej videre. 

PONV var for mig mere spændende. Det viser sig at evidensen og placebo-effekten ikke altid er helt enige. Men altså - hvis patienten tror de ikke har kvalme længere og derfor ikke har kvalme længere er det godt nok til mig. Mindre bræk er mindre bræk. 

Praksisbeskrivelse + Klinisk refleksion + Kompetencekort

Vi har også afleveret en praksisbeskrivelse - lille skriftlig opgave - om diabetes. Denne skulle handle om et specifikt patientforløb, som havde noget med diabetes at gøre (shocking). Jeg valgte at skrive om blodsukkerhåndtering hos nyre-pankreas-transplanterede patienter med udgangspunkt i et SPK forløb jeg havde haft en måneds tid forinden. 

Vi har forberedt en klinisk refleksion under emnet "anæstesiformer". Dette skal på et tidspunkt fremlægges (hint hint, næste uge). Jeg har valgt at tage epidural smertebehandling op og vil snakke om hvornår vi vælger epidural smertebehandling til patienter, hvor det ikke nødvendigvis var indiceret fra start. Glæd jer til at se mig live i POTA! 

Vi tog også et kompetencekort i PONV. Det synes jeg egentlig var meget ligetil. Min medstuderende og jeg havde forberedt os ret godt, så det var en fin oplevelse.

20.-21.-22. Januar

Tre ret intensive dage med undervisning startede med oplæg om patientsikkerhed og UTH'er. Her må jeg sgu indrømme, at jeg synes det blev lige lovligt generelt på en uddannelse, der gerne skulle læne sig op af en specialuddannelse. Det er sikkert godt at få opfrisket, men føler det helt klart har været et krav et eller andet sted fra som skulle opfyldet.

Samme dag havde vi en eftermiddag med undervisning om det kirurgiske stressrespons. Mega spændende emne og med mange situationer og gode guldkorn. 

Dagen efter tog vi hul på to dage til et stort og interessant emne; Cirkulation og shock. De forskellige former for shock blev introduceret, behandlingen/håndtering af disse og anatomien bag. Vi snakkede også om EKG og arytmier, et emne jeg er notorisk dårlig til, til trods for at jeg har fået det serveret på mange måder på sygeplejestudiet, medicinstudiet og selvstudie. Jeg mangler virkelig bare nogen, der fodrer mig på samme måde som man fodrer en gås til foie gras og tvinger mig til at huske/forstå det. Seriøst... Men underviseren havde faktisk en rigtig god måde at fortælle det på. Det bliver aldrig nogensinde mit yndlingsemne, fordi jeg bare synes det giver ingen mening......... Men man kan jo heller ikke være god til alting og det er bare så svært at både være smuk og klog (det her er min seque til at jeg nu kommer til at poste mine flotte outfits fra dagene:)

Ja, de er sgu lidt i vilkårlig rækkefølge, but you know!

Temaet var "hjerte".

Ej, men hun er da bare virkelig en sød dame hende der mig

Thank you Stine Goya!!!!

Der er mumi'er på denne her kjole!

Lidt afrunding herfra: Jeg er stadig meget glad for at have muligheden for at gå på uddannelsen! Synes det er helt vildt fedt at få perspektiver på ting jeg tager for givet i min hverdag og høre hvordan andre hospitaler, andre afdelinger og andre specialer ser på diverse emner. Der er så meget styrke i at dele erfaringer og selvom vores erfaringer er meget forskellige og kommer fra forskellige steder - ja, så giver det bare mening at vidensdele! 

Tak til alle mine fans (hihi, ok, måske bare en eller to kolleger) der har spurgt om jeg ikke snart kom tilbage med bloggen. Jeg vil prøve at gøre det bedre ;) 

04.12.2025

  Dag 6 - Hold 4 oplæg 

Tid: 08:30-14:00

Sted: Gentofte Hospital (i det mest umulige lokale at finde?????)

Vejr: Gråt

Humør: Glaaaad

Lidt mere rolig dag i vente i dag, hvor vi "bare" skulle være vidne til at det tidligere hold på efteruddannelsen fremlagde om deres udviklingsprojekter, som vi jo så snart kommer til for alvor at se ude i virkeligheden på vores respektive afdelinger. 

Heldigvis var mine to søde kolleger fra det tidligere hold jo (som forventet) rigtig dygtige og holdt et spændende oplæg om forbedring af overlevering mellem opvågning og stamafdeling. Glæder mig meget til at se, hvad der sker når de ruller noget af det ud in vivo. 

Da oplæggene var færdige skulle alle de kloge sygeplejersker hyldes, men blomsterlastbilen var åbenbart brændt sammen et ukendt sted. Jeg lavede derfor et par ekstremt grimme papirblomster af bagsiden af min indkøbsseddel. Det skal sgu ikke hedde sig, at sygeplejersker ikke kan improvisere og være opfindsomme. Så kunne mine to kolleger fra det tidligere hold nemlig få en flot blomst trods alt!

 

Altså det var ægte svært at finde? Og seriøst????
3 (!!!) forskellige mennesker spurgte MIG om vej. 
Jeg vidste jo ikke engang, hvor jeg selv var på vej hen.

Smukke papirblomster og alkoholfri "champagne".

Og naturligvis var jeg også cute i dag <3

03.12.2025

 Dag 5 - CAMES full scale, ABCDE 

Tid: 08:30-15:00

Sted: CAMES, Herlev

Vejr: Ægte dansk træls

Humør: Skeptisk - spoiler: positivt overrasket

Long time, no see. Siden sidst har min medstuderende og jeg taget 2x kompetencekort i klinikken i Smerter og Respiration og Luftveje. Dette gik helt udmærket og var en fin oplevelse. Følte ikke rigtig, at der var så meget at skrive til en hel post på denne ellers utrolig fine blog.

Det er der så til gengæld i dag. Vi har nemlig været på CAMES.

Lad os lige starte med at en del af konteksten er, at min 10:00-18:00 vagt i går, tirsdag, blev til en 10:00-22:00 vagt og der er seriøst sindssygt ringe forbindelser mellem Hørsholm og Herlev. Så med lidt søvnunderskud kørte vi den ind på Red Bull og Vibes™ ✨

Den kan faktisk ikke blive større.

Nå, men undervisningen i dag foregik jo så på CAMES. Jeg har ikke været på CAMES før og det er utrolig lang tid siden jeg har lavet nogen form for simulationstræning. Vi nåede kun liiiiiige at snuse til at simulere lidt på hinanden på medicinstudiet og ellers er det helt tilbage på sygeplejeuddannelsen. 

Og det er ingen hemmelighed, at jeg nok havde en idé om, at det ikke rigtig er noget for mig. Men mødte trods alt op på toppen af Herlev og vi blev sat ind i dagens program. 

Her er Heeeerlev (morten skildpadde melodien~)

Øverst oppe.

Dagen startede med lidt intro til dagens program og lidt generel intro og opfriskning af ABCDE-modellen og tilgangen til gennemgang af patienten. Herefter var der full scale simulation med levende figuranter (tak til fattige medicinstuderende alle steder). Jeg var som nævnt ret skeptisk og orkede faktisk ikke rigtigt, så tog en beslutning fra starten af om, at jeg gerne ville have det "overstået". Meldte mig derfor som primær sygeplejerske i det første af de tre planlagte scenarier, vi skulle igennem i grupper. Scenariet handlede om en 21-årig patient, appendicit som skulle have været foretaget som kikkert, men af uransagelige årsager var konverteret til åben (meget dramatisk). Hun havde endvidere end diabetes 1 med sig og var uha-uha gået i diabetisk ketoacidose og var nu uresponsiv og hypotensisk. Træls. 

Synes alt i alt det gik rigtig godt faktisk. Man står der i et fremmed "hospital" og ikke aner hvor ting er, man aner ikke hvad de aktører man simulerer med har af viden og færdigheder og hvad der er normalen/kulturen på de forskellige opvågningsafdelinger. 

Kan mærke, at jeg fik testet min systematik og vil klart blive bedre til at benytte mig af ABCDE-modellen når det giver mening, eller når jeg har behov for et overblik.

Efter simulationen debriefede vi (efter hvert scenarie). 

Jeg fik rigtig god og konstruktiv feedback og er faktisk lidt glad for, at jeg rent faktisk deltog og fik prøvet at simulation også kan være en lille smule spændende.

I min feedback fik jeg blandt andet ros for at uddelegere opgaver/ordinationer i "real time" og at opsummere undervejs, samt have "det forkromede overblik" over situationen. 

De to andre scenarier handlede om smertepåvirkning (og overfølsomhed for opioid) på en ældre dame med en hoftenær fraktur og en smerteproblematik (og psykologisk tryghed) hos en dame som skulle have haft en kikkertoperation til fjernelse af galdeblære (men her havde de sgu også konverteret til åben... hvad laver de der kirurger på herlev??? 😂 )

I de resterende 2 cases var jeg observatør. 

Alt i alt lærerig dag, men hold da ægte kæft hvor var jeg også brugt, da jeg kom hjem. 

Der var sgu lidt langt ned.

Lidt kikkert til frokostpausen.

I morgen har vi fået æren af at deltage i fremlæggelsen af de udviklingsprojekter det foregående hold på efteruddannelsen har arbejdet med. Dette foregår på Gentofte hospital og skal nok også blive rigtig spændende. 

Ingen outfitbilleder i dag. Jeg var naturligvis rigtig cute at se på, det er kronisk. Men måske også lidt træt og distræt i morges (glemte i uvilkårlig rækkefølge; kontaktlinser efter bad, halskæde efter bad, vandflaske, hårelastik, computer (skulle heldigvis ikke bruges) og sådan... lidt min hjerne også)

Mig i morges under realisationen af at alt ovenstående var glemt. 
Hørsholm lægehus represent i baggrunden!

Godnat og sov godt, blev der sagt!

10.10.2025

 Dag 4 - Smerter 

Tid: 08:30-15:00

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Det blæser lidt (læs: meget)

Humør: Hovedstatus: Fyldt.

Hej dav, sidste dag af de 3 undervisningsdage i rap i denne omgang. Hovedet var sgu lidt fyldt på forhånd, det er ikke nogen hemmelighed. Men i dag stod den på smertebehandling og smertefysiologi. 

Jeg vil starte med at sige, at det jo var meget tydeligt, at vi på holdet har ekstremt forskellige patientgrupper. Det giver lidt sig selv at forskellige patientgrupper = forskellige former for smertebehandling og forskellige førstevalg til smertebehandling. Og det er helt sikkert sundt at høre fra andre, hvordan de tackler diverse ting i forskellige settings. Man sumper jo meget rundt i sin egen kultur i sin egen lille opvågning, hvor vi gør tingene på én måde, mens en opvågningssygeplejerske fra for eksempel Herlev (hvor vores underviser kom fra) vil gøre tingene på en ganske anden måde. 

Altid godt at blive udfordret på sine vaner. MEN (!!) jeg kan også bare mærke, at der var visse ting i den undervisning vi gennemgik, der ikke harmonerede helt med mine egne oplevelser, principper og måde at udøve mit virke på. 

Noget af det jeg stejlede mest på er "optrapningen" af smertebehandling via den famøse smertetrappe. Det blev fremlagt meget som, at man altid (altid!!!) skal starte nedefra ved en patient med smerter. Jeg spurgte opklarende om der også mentes i den første fase, hvor patienten triller ind direkte fra operationsgangen og bogstaveligt talt vrider sig i smerte. Dette var inkluderet og der blev fremlagt, at man skal starte et andet sted end hvor jeg ville starte. Jeg ville jo med det samme bede min kollega om at trække fentanyl (+ morfin/oxynorm) op i tilfælde af, at der ikke er en epidural. Jeg ville have fokus på, at få smerten i bund, selvfølgelig med den bivirkning, at patienten muligvis "blopper ud". 

Der blev fremlagt fra underviserens side, at man måske skulle afvente virkningen af en svagere (mere langsomvirkende) smertestillende og først ved fraværet af virkning begynde at optrappe.

Der må jeg jo bare erklære mig uenig og det kunne jeg også mærke, at der var flere på holdet, der var. Men igen - vigtigt at tænke, at vi kommer fra ganske forskellige afdelinger. 

Den (in)famøse smertetrappe

En anden ting vi brugte lang tid på at debattere var tablet vs intravenøs anvendelse. Igen er der jo stor forskel på om man er opereret i en skulder eller i mavesækken. En skulder kan jo ikke tage skade af, at der kommer en tablet ned i mavesækken. 

Jeg håber ikke mine sure opstød kommer som, at der ikke også var gode ting ved undervisningen. Den fysiologiske del var meget spændende at genopfriske, så kan kultur jo være kultur. 

Der var presset meget ind i programmet for dagen og det stod i stark kontrast til torsdagen, hvor vi jo endte med at gå alt for tidligt (hvor man måske godt kunne have tænkt sig lidt mere). 

Jeg var godt fyldt til slut og må ærligt indrømme at den sidste time ikke satte sig ret godt fast - må lige genlæse pensum haha. 

I dag var vi på officerstuen. 
Real VIPs :-)

Det næste, der skal ske uddannelsesmæssigt er, at vi skal tage nogle kompetencekort i klinikken. Dette kommer til at foregå d. 3. november, fresh efter mine to ugers ferie. Der er to kort, der skal tages: Respiration og Luftveje samt Smerter. Jeg håber på, at vi kan relatere tingene lidt mere til vores nære virke.

Naturligvis også cute i dag <3

Vi ses!!!!

09.10.2025

  Dag 3 

 Respiration og luftveje, fortsat 

Tid: 08:30-13:15 (var meget tidligt færdige. Lidt "træls" når man skulle i teatret om aftenen)

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Dejlig dansk efterår

Humør: Stjerne!

Hej dav.

I dag (som jo egentlig var i går... not me, der seriøst var på vej ud af døren her til morgen da mit vækkeur ringede og mindede mig om, at jeg var en time for tidligt på den). Anyway... Dagens program var en fortsættelse og afrunding af emnet om respiration og luftveje. 

Vi afprøvede en ny etage på KP, som denne gang inkluderede et "afklædningsrum". Dog stadig med standard glasdøren, så ved ikke heeeeelt...

Vi befandt os heldigvis hos overlægen
og ikke i afklædningsrumet. 

Undervisningen var med samme oplægsholder fra i går. Og på mange måder derfor også en meget naturlig videregang. I dag snakkede vi blandt andet om arterielle gasser (og analyse af disse) - blandt andet hvordan man tager dem. Hvilket jeg jo ikke gør, har gjort eller nok kommer til at have ret meget med at gøre. Nogen har jo lidt lavet et "hul" i forvejen i de fleste af mine patienter (merci beaucoup, l'anésthesie). Men alligevel meget spændende, at høre hvordan vores opvågningskolleger vurderer hvornår det er tid til at tage en a-gas - hvor vi i POTA jo ofte bare tager for givet, at det kan vi jo bare hive ud af a-kanylen. 

Vi snakkede desuden også om perifer saturationsmålling og jeg havde et mindre aha-moment, fordi jeg bogstaveligt talt aldrig har fattet hvordan sådan en virker før denne her tegning:

Tak til pædagogiske illustrationer

Efter saturationssnak gik vi lidt ind i hvilke interventioner man så kan lave mod både en lav saturation, men også mod en CO2 ophobning. Vi snakkede mere lungefysiologi og kom ind på studier, der faktisk taler "imod", at det vi nogle gange gør som førstevalg (herunder intermitterende CPAP) ikke nødvendigvis faktisk har nogen form for effekt i det lange løb. 

Vi fik til opgave at puste balloner op, hvilket jeg var ekstremt ringe til tbh. Det var alle andre heldigvis også, dejligt ikke at være alene. Med dette skulle illustreres hvordan der i en "slasket" lunge skal et hvis tryk til, før det begynder at blive nemmere at ventilere.

Stor fan af grafer.
Hvis blot jeg også kunne få et lille regneark ville min lykke være gjort

Patofysiologien i det postoperative forløb kan have mange forskellige årsager og det er jo en del af vores detektivarbejde gennem diverse observationer, interventioner (trial and error) og prøver at finde ud af grunden til, at patienten viser sig med respiratoriske problemer.

Occams Razor fortæller os, at den simpleste forklaring ofte er den rigtige, men det synes jeg rent faktisk ikke altid er sandt når det kommer til dette. 

Nogle gange er det et mudret billede, hvor man måske tager fat i den simpleste forklaring (=patienten har KOL) og derfor misser, at patienten måske faktisk ligger og er lidt rest-sederet eller rest-relakseret fra operationen (ikke at KOL'en gør dette ret meget bedre, bevares).

Igen i dag arbejdede vi ud fra cases og delte erfaringer. Det giver mig rigtig meget at sætte det direkte ind i en kontekst, også selvom det måske ikke altid er en kontekst jeg står i, i dagligdagen (qua at vi eksempelvis på POTA jo ikke har ortopædkirurgiske patienter etc.)

Så mange grunde, så lidt tid

Bottom line; Igen en ekstremt spændende dag. Glæder mig til at skulle afsted igen i dag.

Efter skole i går var jeg en tur i teatret (Revolver) og se Moby Dick, hvilket også var en vild oplevelse. 

Og så så jeg jo selvfølgelig også ret nice ud:

Men min nice-hed er kronisk.
Kan ikke gøre for det. 

ps. det er highkey også kastanjetid. 
Måtte hanke voldsomt op i mig selv for ikke
at tage en hel sæk med hjem.

08.10.2025

  Dag 2 
 Fundamentals of Care + Respiration og luftveje 

Tid: 08:30-14:00 (fik lidt tidligt fri, yay!)

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Støvregn og fugtigt as fuck.

Humør: Stadig en hvis mængde smadret efter mandagens dagvagt + nattevagt.

Dagen startede med, at jeg fik lavet mig et lille studiekort. Manden der stod for det spurgte mig ordret: "Må jeg spørge, hvad du vil med det?" og jeg måtte jo svare ærligt, at jeg bare gerne vil have rabatter på museer og andre sjove sager

Ikke desto mindre fik han maskinen til at spytte et ud til mig. 

Bemærk, at der ingen udløbsdato er på. IYKYK

Så var det tid til dagens første undervisning, som var omhandlende Fundamentals of Care. Meget spændende genopfriskning af nogle af de ting vi sygeplejersker nogle gange misser både med fuldt overlæg, ved fejl og simpelthen ved mangel på ressourcer (tid/personale). 

Dybt i min sjæl tror jeg på, at langt størstedelen af sygeplejersker faktisk ville være ganske tilfredse med den løn vi får (som man ellers ofte hører os klage over), hvis vi havde flere kolleger. Flere kloge hoveder til at løse de opgaver der opstår i et tiltagende komplekst sundhedsvæsen, hvor alle løber alt for stærkt og hvor alle har dage, hvor vi går hjem og føler vi ikke har gjort en forskel, fordi vi kun tissede i bukserne for at holde varmen. Anyway, ned af min soap box. 

Vi snakkede til en start om missed nursing care og vores underviser havde nogle rigtig spændende grafikker med, som jeg gerne ville vise jer, men hun har desværre ikke uploadet sit PowerPoint. Sådan essensen var, at de ting, der bliver nedprioriteret ofte faktisk er de ting vi godt ved er det der er vigtigt; mobilisering, følelsesmæssig støtte, mundpleje. Ofte er de ting, der bliver ekstra prioriteret og næsten aldrig misses ting som vitale værdier og medicin. 

Herefter tog vi fat i selve fundamentals of care. Virginia Henderson havde jo fat i noget og det virker lidt som en videreudvikling af hendes teori, der efterhånden har nogle år på bagen. Det blev ærligt talt en smule langhåret at sætte det i direkte opvågningsperspektiv, men min medstuderende og jeg fik en god snak om, at i modtagelsen af en patient, der har stjerneondt og er bange, er det måske faktisk givet rigtig godt ud, at være mindre instrumental og være der... 

I stedet for bare at pøle fentanyl på til patienten ligger stille. 

Jeg tror vi gør det af god mening, for vi kan ikke lide, at patienterne har ondt. Men måske de sidste 100 μg Fentanyl kunne erstattes af en støttende hånd på skulderen. Vil helt klart tage dette med mig i min hverdag på POTA. 

Ja, man kan jo tænke lidt over om man synes etagenavnet
er passende til de studerende, der er der. 
Det var i hvert fald hér vi var i dag ;-) 

Den næste underviser var en anæstesilæge, der skulle holde oplæg om respiration og luftveje. Meget af det var for mig meget opfriskning (ikke en dårlig ting), fordi det både er noget jeg synes vi arbejder rigtig meget med i hverdagen, men også fordi det er det sidste emne jeg havde på medicinstudiet inden jeg droppede ud. Mit umiddelbare indtryk af underviseren var, at han forstod at holde det på et relevant fagligt niveau (ikke alt, alt for nørdet, men absolut heller ikke alt for lægmand). Vi snakkede ud fra cases (hvilket jeg altid er glad for) og kom ind på fordele og ulemper ved forskellige måder at håndtere en truet luftvej, samt en faldende iltmætning, der ikke nødvendigvis er på grund af en direkte truet luftvej. 

En anden ting vi snakkede om, som også lidt er (en af mine) kæphest(e) er, at vi ikke skal regne med, at få patienterne "bedre" end deres habituelle funktionsniveau. Lissi på 88 med 73 pakkeår og KOL kommer ikke til at få en saturation på 94%<. Jeg prøver ofte at grave en udgangssaturation frem i journalen. Hvis hun allerede havde en saturation på 90% på 2L ilt i sengeafdelingen om morgenen, bliver det nok ikke stort bedre i opvågningen efter kompleks og lang kirurgi. 

Alt i alt en rigtig, rigtig spændende dag.

Har desværre ikke taget så mange billeder (eller særlig mange noter, men det er jo kronisk for min studieteknik). 

Og I skal forresten ikke snydes for, at jeg (igen i dag) var sindssygt cute.

Hjemmesyet kjole, japansk strik fra 2012 ♡

22.09.2025

 Dag 1 - Intro 

Tid: 8:30-15:00

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Start efterår. Pisse koldt udenfør, mellemkøligt indenfor. Alt for varmt om eftermiddagen.

Humør: Nervøs, håbefuld, glad!

Så oprandt dagen hvor Region Hovedstadens efteruddannelse for opvågningssygeplejersker hold 2025-2026 fik sit startskud. Jeg er en af de blåøjede sygeplejersker, der har fået lov at få en plads herpå - Tak POTA ✌️

Nå, men jeg ankom som faktisk-ikke-den-første (godt gået af mig ikke at planlægge at være der en time før............. iykyk). Flot bygning ham der Christian X har fået fremstillet. 

Ifølge skiltene rundt omkring i bygningen har bygningerne været et gammelt militærhospital, senere med andre hospitale anvendelser (sindssygehospital, fødeafdeling, tuberkulose etc. meget bredt spektrum)

Flot indgang.
Stod slet ikke og ventede på, at folk ville stoppe med at være på mit billede og gå ind...

Det er MIG!!!!!

Så er vi i gang

Ja. Lokalerne hedder menneskenavne.
Not me, der syntes det var mærkeligt, at vi skulle have undervisning
på Prebens kontor, da jeg så lokaleoversigten...

Skyllerummet er toilettet. Der er en arkitekt, der har sagt "høhø".

Slet ikke opstillet billede af den eneste note jeg har taget ;-)

De havde puttet stuk ind i lamperne... Next level stuk. 

Dagen i dag var mest en info/praktisk/introdag, hvor vi lærte hinanden lidt at kende, fik nogle praktiske informationer om de kommende 15 måneder og en lille smule berøring af lidt forventningsafstemning. 

Det er sindssygt spændende at møde sygeplejersker i alle faser af livet på sådan en uddannelse her og det er også meget interessant, at til trods for at vi deler speciale, så er der bare 1000 måder at være opvågningssygeplejerske på, både fagligt, personligt og arbejdsstedsmæssigt. 

Glæder mig mega til at komme rigtig i gang og få lov at nørde rigtig groft.

PS. Til jer der kender mig fra sygeplejeskolen vil jeg bare sige... Mig og Zotero er blevet genforenet 🫶❤️

Jeg var også ret cute, hvis jeg selv skal sige det
(og hvem skal egentlig sige det, hvis jeg ikke selv gør det?)

Både min medstuderende og jeg skal i nattevagt i nat,
så jeg følte vi havde behov for chokoladeboller.