10.10.2025

 Dag 4 - Smerter 

Tid: 08:30-15:00

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Det blæser lidt (læs: meget)

Humør: Hovedstatus: Fyldt.

Hej dav, sidste dag af de 3 undervisningsdage i rap i denne omgang. Hovedet var sgu lidt fyldt på forhånd, det er ikke nogen hemmelighed. Men i dag stod den på smertebehandling og smertefysiologi. 

Jeg vil starte med at sige, at det jo var meget tydeligt, at vi på holdet har ekstremt forskellige patientgrupper. Det giver lidt sig selv at forskellige patientgrupper = forskellige former for smertebehandling og forskellige førstevalg til smertebehandling. Og det er helt sikkert sundt at høre fra andre, hvordan de tackler diverse ting i forskellige settings. Man sumper jo meget rundt i sin egen kultur i sin egen lille opvågning, hvor vi gør tingene på én måde, mens en opvågningssygeplejerske fra for eksempel Herlev (hvor vores underviser kom fra) vil gøre tingene på en ganske anden måde. 

Altid godt at blive udfordret på sine vaner. MEN (!!) jeg kan også bare mærke, at der var visse ting i den undervisning vi gennemgik, der ikke harmonerede helt med mine egne oplevelser, principper og måde at udøve mit virke på. 

Noget af det jeg stejlede mest på er "optrapningen" af smertebehandling via den famøse smertetrappe. Det blev fremlagt meget som, at man altid (altid!!!) skal starte nedefra ved en patient med smerter. Jeg spurgte opklarende om der også mentes i den første fase, hvor patienten triller ind direkte fra operationsgangen og bogstaveligt talt vrider sig i smerte. Dette var inkluderet og der blev fremlagt, at man skal starte et andet sted end hvor jeg ville starte. Jeg ville jo med det samme bede min kollega om at trække fentanyl (+ morfin/oxynorm) op i tilfælde af, at der ikke er en epidural. Jeg ville have fokus på, at få smerten i bund, selvfølgelig med den bivirkning, at patienten muligvis "blopper ud". 

Der blev fremlagt fra underviserens side, at man måske skulle afvente virkningen af en svagere (mere langsomvirkende) smertestillende og først ved fraværet af virkning begynde at optrappe.

Der må jeg jo bare erklære mig uenig og det kunne jeg også mærke, at der var flere på holdet, der var. Men igen - vigtigt at tænke, at vi kommer fra ganske forskellige afdelinger. 

Den (in)famøse smertetrappe

En anden ting vi brugte lang tid på at debattere var tablet vs intravenøs anvendelse. Igen er der jo stor forskel på om man er opereret i en skulder eller i mavesækken. En skulder kan jo ikke tage skade af, at der kommer en tablet ned i mavesækken. 

Jeg håber ikke mine sure opstød kommer som, at der ikke også var gode ting ved undervisningen. Den fysiologiske del var meget spændende at genopfriske, så kan kultur jo være kultur. 

Der var presset meget ind i programmet for dagen og det stod i stark kontrast til torsdagen, hvor vi jo endte med at gå alt for tidligt (hvor man måske godt kunne have tænkt sig lidt mere). 

Jeg var godt fyldt til slut og må ærligt indrømme at den sidste time ikke satte sig ret godt fast - må lige genlæse pensum haha. 

I dag var vi på officerstuen. 
Real VIPs :-)

Det næste, der skal ske uddannelsesmæssigt er, at vi skal tage nogle kompetencekort i klinikken. Dette kommer til at foregå d. 3. november, fresh efter mine to ugers ferie. Der er to kort, der skal tages: Respiration og Luftveje samt Smerter. Jeg håber på, at vi kan relatere tingene lidt mere til vores nære virke.

Naturligvis også cute i dag <3

Vi ses!!!!

09.10.2025

  Dag 3 

 Respiration og luftveje, fortsat 

Tid: 08:30-13:15 (var meget tidligt færdige. Lidt "træls" når man skulle i teatret om aftenen)

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Dejlig dansk efterår

Humør: Stjerne!

Hej dav.

I dag (som jo egentlig var i går... not me, der seriøst var på vej ud af døren her til morgen da mit vækkeur ringede og mindede mig om, at jeg var en time for tidligt på den). Anyway... Dagens program var en fortsættelse og afrunding af emnet om respiration og luftveje. 

Vi afprøvede en ny etage på KP, som denne gang inkluderede et "afklædningsrum". Dog stadig med standard glasdøren, så ved ikke heeeeelt...

Vi befandt os heldigvis hos overlægen
og ikke i afklædningsrumet. 

Undervisningen var med samme oplægsholder fra i går. Og på mange måder derfor også en meget naturlig videregang. I dag snakkede vi blandt andet om arterielle gasser (og analyse af disse) - blandt andet hvordan man tager dem. Hvilket jeg jo ikke gør, har gjort eller nok kommer til at have ret meget med at gøre. Nogen har jo lidt lavet et "hul" i forvejen i de fleste af mine patienter (merci beaucoup, l'anésthesie). Men alligevel meget spændende, at høre hvordan vores opvågningskolleger vurderer hvornår det er tid til at tage en a-gas - hvor vi i POTA jo ofte bare tager for givet, at det kan vi jo bare hive ud af a-kanylen. 

Vi snakkede desuden også om perifer saturationsmålling og jeg havde et mindre aha-moment, fordi jeg bogstaveligt talt aldrig har fattet hvordan sådan en virker før denne her tegning:

Tak til pædagogiske illustrationer

Efter saturationssnak gik vi lidt ind i hvilke interventioner man så kan lave mod både en lav saturation, men også mod en CO2 ophobning. Vi snakkede mere lungefysiologi og kom ind på studier, der faktisk taler "imod", at det vi nogle gange gør som førstevalg (herunder intermitterende CPAP) ikke nødvendigvis faktisk har nogen form for effekt i det lange løb. 

Vi fik til opgave at puste balloner op, hvilket jeg var ekstremt ringe til tbh. Det var alle andre heldigvis også, dejligt ikke at være alene. Med dette skulle illustreres hvordan der i en "slasket" lunge skal et hvis tryk til, før det begynder at blive nemmere at ventilere.

Stor fan af grafer.
Hvis blot jeg også kunne få et lille regneark ville min lykke være gjort

Patofysiologien i det postoperative forløb kan have mange forskellige årsager og det er jo en del af vores detektivarbejde gennem diverse observationer, interventioner (trial and error) og prøver at finde ud af grunden til, at patienten viser sig med respiratoriske problemer.

Occams Razor fortæller os, at den simpleste forklaring ofte er den rigtige, men det synes jeg rent faktisk ikke altid er sandt når det kommer til dette. 

Nogle gange er det et mudret billede, hvor man måske tager fat i den simpleste forklaring (=patienten har KOL) og derfor misser, at patienten måske faktisk ligger og er lidt rest-sederet eller rest-relakseret fra operationen (ikke at KOL'en gør dette ret meget bedre, bevares).

Igen i dag arbejdede vi ud fra cases og delte erfaringer. Det giver mig rigtig meget at sætte det direkte ind i en kontekst, også selvom det måske ikke altid er en kontekst jeg står i, i dagligdagen (qua at vi eksempelvis på POTA jo ikke har ortopædkirurgiske patienter etc.)

Så mange grunde, så lidt tid

Bottom line; Igen en ekstremt spændende dag. Glæder mig til at skulle afsted igen i dag.

Efter skole i går var jeg en tur i teatret (Revolver) og se Moby Dick, hvilket også var en vild oplevelse. 

Og så så jeg jo selvfølgelig også ret nice ud:

Men min nice-hed er kronisk.
Kan ikke gøre for det. 

ps. det er highkey også kastanjetid. 
Måtte hanke voldsomt op i mig selv for ikke
at tage en hel sæk med hjem.

08.10.2025

  Dag 2 
 Fundamentals of Care + Respiration og luftveje 

Tid: 08:30-14:00 (fik lidt tidligt fri, yay!)

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Støvregn og fugtigt as fuck.

Humør: Stadig en hvis mængde smadret efter mandagens dagvagt + nattevagt.

Dagen startede med, at jeg fik lavet mig et lille studiekort. Manden der stod for det spurgte mig ordret: "Må jeg spørge, hvad du vil med det?" og jeg måtte jo svare ærligt, at jeg bare gerne vil have rabatter på museer og andre sjove sager

Ikke desto mindre fik han maskinen til at spytte et ud til mig. 

Bemærk, at der ingen udløbsdato er på. IYKYK

Så var det tid til dagens første undervisning, som var omhandlende Fundamentals of Care. Meget spændende genopfriskning af nogle af de ting vi sygeplejersker nogle gange misser både med fuldt overlæg, ved fejl og simpelthen ved mangel på ressourcer (tid/personale). 

Dybt i min sjæl tror jeg på, at langt størstedelen af sygeplejersker faktisk ville være ganske tilfredse med den løn vi får (som man ellers ofte hører os klage over), hvis vi havde flere kolleger. Flere kloge hoveder til at løse de opgaver der opstår i et tiltagende komplekst sundhedsvæsen, hvor alle løber alt for stærkt og hvor alle har dage, hvor vi går hjem og føler vi ikke har gjort en forskel, fordi vi kun tissede i bukserne for at holde varmen. Anyway, ned af min soap box. 

Vi snakkede til en start om missed nursing care og vores underviser havde nogle rigtig spændende grafikker med, som jeg gerne ville vise jer, men hun har desværre ikke uploadet sit PowerPoint. Sådan essensen var, at de ting, der bliver nedprioriteret ofte faktisk er de ting vi godt ved er det der er vigtigt; mobilisering, følelsesmæssig støtte, mundpleje. Ofte er de ting, der bliver ekstra prioriteret og næsten aldrig misses ting som vitale værdier og medicin. 

Herefter tog vi fat i selve fundamentals of care. Virginia Henderson havde jo fat i noget og det virker lidt som en videreudvikling af hendes teori, der efterhånden har nogle år på bagen. Det blev ærligt talt en smule langhåret at sætte det i direkte opvågningsperspektiv, men min medstuderende og jeg fik en god snak om, at i modtagelsen af en patient, der har stjerneondt og er bange, er det måske faktisk givet rigtig godt ud, at være mindre instrumental og være der... 

I stedet for bare at pøle fentanyl på til patienten ligger stille. 

Jeg tror vi gør det af god mening, for vi kan ikke lide, at patienterne har ondt. Men måske de sidste 100 μg Fentanyl kunne erstattes af en støttende hånd på skulderen. Vil helt klart tage dette med mig i min hverdag på POTA. 

Ja, man kan jo tænke lidt over om man synes etagenavnet
er passende til de studerende, der er der. 
Det var i hvert fald hér vi var i dag ;-) 

Den næste underviser var en anæstesilæge, der skulle holde oplæg om respiration og luftveje. Meget af det var for mig meget opfriskning (ikke en dårlig ting), fordi det både er noget jeg synes vi arbejder rigtig meget med i hverdagen, men også fordi det er det sidste emne jeg havde på medicinstudiet inden jeg droppede ud. Mit umiddelbare indtryk af underviseren var, at han forstod at holde det på et relevant fagligt niveau (ikke alt, alt for nørdet, men absolut heller ikke alt for lægmand). Vi snakkede ud fra cases (hvilket jeg altid er glad for) og kom ind på fordele og ulemper ved forskellige måder at håndtere en truet luftvej, samt en faldende iltmætning, der ikke nødvendigvis er på grund af en direkte truet luftvej. 

En anden ting vi snakkede om, som også lidt er (en af mine) kæphest(e) er, at vi ikke skal regne med, at få patienterne "bedre" end deres habituelle funktionsniveau. Lissi på 88 med 73 pakkeår og KOL kommer ikke til at få en saturation på 94%<. Jeg prøver ofte at grave en udgangssaturation frem i journalen. Hvis hun allerede havde en saturation på 90% på 2L ilt i sengeafdelingen om morgenen, bliver det nok ikke stort bedre i opvågningen efter kompleks og lang kirurgi. 

Alt i alt en rigtig, rigtig spændende dag.

Har desværre ikke taget så mange billeder (eller særlig mange noter, men det er jo kronisk for min studieteknik). 

Og I skal forresten ikke snydes for, at jeg (igen i dag) var sindssygt cute.

Hjemmesyet kjole, japansk strik fra 2012 ♡