Dag 3

Respiration og luftveje, fortsat

Tid: 08:30-13:15 (var meget tidligt færdige. Lidt "træls" når man skulle i teatret om aftenen)

Sted: Københavns Professionshøjskole

Vejr: Dejlig dansk efterår

Humør: Stjerne!

Hej dav.

I dag (som jo egentlig var i går... not me, der seriøst var på vej ud af døren her til morgen da mit vækkeur ringede og mindede mig om, at jeg var en time for tidligt på den). Anyway... Dagens program var en fortsættelse og afrunding af emnet om respiration og luftveje.

Vi afprøvede en ny etage på KP, som denne gang inkluderede et "afklædningsrum". Dog stadig med standard glasdøren, så ved ikke heeeeelt...

Vi befandt os heldigvis hos overlægen
og ikke i afklædningsrumet.

Undervisningen var med samme oplægsholder fra i går. Og på mange måder derfor også en meget naturlig videregang. I dag snakkede vi blandt andet om arterielle gasser (og analyse af disse) - blandt andet hvordan man tager dem. Hvilket jeg jo ikke gør, har gjort eller nok kommer til at have ret meget med at gøre. Nogen har jo lidt lavet et "hul" i forvejen i de fleste af mine patienter (merci beaucoup, l'anésthesie). Men alligevel meget spændende, at høre hvordan vores opvågningskolleger vurderer hvornår det er tid til at tage en a-gas - hvor vi i POTA jo ofte bare tager for givet, at det kan vi jo bare hive ud af a-kanylen.

Vi snakkede desuden også om perifer saturationsmålling og jeg havde et mindre aha-moment, fordi jeg bogstaveligt talt aldrig har fattet hvordan sådan en virker før denne her tegning:

Tak til pædagogiske illustrationer

Efter saturationssnak gik vi lidt ind i hvilke interventioner man så kan lave mod både en lav saturation, men også mod en CO2 ophobning. Vi snakkede mere lungefysiologi og kom ind på studier, der faktisk taler "imod", at det vi nogle gange gør som førstevalg (herunder intermitterende CPAP) ikke nødvendigvis faktisk har nogen form for effekt i det lange løb.

Vi fik til opgave at puste balloner op, hvilket jeg var ekstremt ringe til tbh. Det var alle andre heldigvis også, dejligt ikke at være alene. Med dette skulle illustreres hvordan der i en "slasket" lunge skal et hvis tryk til, før det begynder at blive nemmere at ventilere.

Stor fan af grafer.
Hvis blot jeg også kunne få et lille regneark ville min lykke være gjort

Patofysiologien i det postoperative forløb kan have mange forskellige årsager og det er jo en del af vores detektivarbejde gennem diverse observationer, interventioner (trial and error) og prøver at finde ud af grunden til, at patienten viser sig med respiratoriske problemer.

Occams Razor fortæller os, at den simpleste forklaring ofte er den rigtige, men det synes jeg rent faktisk ikke altid er sandt når det kommer til dette.

Nogle gange er det et mudret billede, hvor man måske tager fat i den simpleste forklaring (=patienten har KOL) og derfor misser, at patienten måske faktisk ligger og er lidt rest-sederet eller rest-relakseret fra operationen (ikke at KOL'en gør dette ret meget bedre, bevares).

Igen i dag arbejdede vi ud fra cases og delte erfaringer. Det giver mig rigtig meget at sætte det direkte ind i en kontekst, også selvom det måske ikke altid er en kontekst jeg står i, i dagligdagen (qua at vi eksempelvis på POTA jo ikke har ortopædkirurgiske patienter etc.)