- opdatering til mine hengivne fans, hihi -
Flere har spurgt (lol, the influence is real) hvor bloggen er blevet af. Jeg er her stadig - bloggen er her stadig, uddannelsen er her stadig. Muligvis har jeg bare været lidt doven til at opdatere og den ene studiedag tog den anden.
Vi har haft 5 kursusdage siden min sidste update. Endvidere har vi afleveret og fået feedback på en praksisbeskrivelse om diabetes samt en klinisk refleksion om anæstesiformer. Vi har også taget et kompetencekort i PONV. Jo jo... der er da sket lidt.
Nå, men altså... Jeg har nærmest ingen billeder udover mine cute outfits, så dem får I til sidst.
9.-10. December
Disse to dage handlede om hhv. anæstesiformer, diabetes, POUR og PONV. Alle spændende emner, alle relevante for vores virke på POTA.
Under anæstesiformerne snakkede vi meget om hvordan forskellige former for bedøvelse kan indvirke opvågningens type og længde. Vi snakkede især gas for til sidst så at konkludere at det brugte vi jo så ikke så meget mere...
Diabetes var med min søde tidligere kollega som underviser. Sjovt at se hende igen! :) Vi havde forskellige erfaringer på holdet og havde også mange forskellige kulturer på afdelingerne forskellige steder. Selvfølgelig var "målet" det samme: Blodsukkerkontrol. Vi talte om hvilke patienttyper vi har, der ofte har problemer med blodsukkeret efter en operation, vi snakkede om brugen af insulinpumper (mest dagkirurgi). I det hele taget meget spændende og rigtig meget relevans!
POUR- og PONV-undervisningen var slået sammen. Måske fordi de begge to starter med PO- ? Eller måske fordi det ofte er komplikationer til bedøvelse og operation som vi ser i opvågningen. Det vides ikke. POUR er ikke et koncept jeg syntes jeg har så meget at gøre med i POTA, rigtig mange (størstedelen) af vores patienter har et blærekateter og de indgreb, der bliver lavet uden anlæggelse af blærekateter er (som hovedregel) så små, at en blærescanning næsten ikke giver mening før patienterne er på vej videre.
PONV var for mig mere spændende. Det viser sig at evidensen og placebo-effekten ikke altid er helt enige. Men altså - hvis patienten tror de ikke har kvalme længere og derfor ikke har kvalme længere er det godt nok til mig. Mindre bræk er mindre bræk.
Praksisbeskrivelse + Klinisk refleksion + Kompetencekort
Vi har også afleveret en praksisbeskrivelse - lille skriftlig opgave - om diabetes. Denne skulle handle om et specifikt patientforløb, som havde noget med diabetes at gøre (shocking). Jeg valgte at skrive om blodsukkerhåndtering hos nyre-pankreas-transplanterede patienter med udgangspunkt i et SPK forløb jeg havde haft en måneds tid forinden.
Vi har forberedt en klinisk refleksion under emnet "anæstesiformer". Dette skal på et tidspunkt fremlægges (hint hint, næste uge). Jeg har valgt at tage epidural smertebehandling op og vil snakke om hvornår vi vælger epidural smertebehandling til patienter, hvor det ikke nødvendigvis var indiceret fra start. Glæd jer til at se mig live i POTA!
Vi tog også et kompetencekort i PONV. Det synes jeg egentlig var meget ligetil. Min medstuderende og jeg havde forberedt os ret godt, så det var en fin oplevelse.
20.-21.-22. Januar
Tre ret intensive dage med undervisning startede med oplæg om patientsikkerhed og UTH'er. Her må jeg sgu indrømme, at jeg synes det blev lige lovligt generelt på en uddannelse, der gerne skulle læne sig op af en specialuddannelse. Det er sikkert godt at få opfrisket, men føler det helt klart har været et krav et eller andet sted fra som skulle opfyldet.
Samme dag havde vi en eftermiddag med undervisning om det kirurgiske stressrespons. Mega spændende emne og med mange situationer og gode guldkorn.
Dagen efter tog vi hul på to dage til et stort og interessant emne; Cirkulation og shock. De forskellige former for shock blev introduceret, behandlingen/håndtering af disse og anatomien bag. Vi snakkede også om EKG og arytmier, et emne jeg er notorisk dårlig til, til trods for at jeg har fået det serveret på mange måder på sygeplejestudiet, medicinstudiet og selvstudie. Jeg mangler virkelig bare nogen, der fodrer mig på samme måde som man fodrer en gås til foie gras og tvinger mig til at huske/forstå det. Seriøst... Men underviseren havde faktisk en rigtig god måde at fortælle det på. Det bliver aldrig nogensinde mit yndlingsemne, fordi jeg bare synes det giver ingen mening......... Men man kan jo heller ikke være god til alting og det er bare så svært at både være smuk og klog (det her er min seque til at jeg nu kommer til at poste mine flotte outfits fra dagene:)
 |
| Ja, de er sgu lidt i vilkårlig rækkefølge, but you know! |
 |
| Temaet var "hjerte". |
 |
| Ej, men hun er da bare virkelig en sød dame hende der mig |
 |
| Thank you Stine Goya!!!! |
 |
| Der er mumi'er på denne her kjole! |
Lidt afrunding herfra: Jeg er stadig meget glad for at have muligheden for at gå på uddannelsen! Synes det er helt vildt fedt at få perspektiver på ting jeg tager for givet i min hverdag og høre hvordan andre hospitaler, andre afdelinger og andre specialer ser på diverse emner. Der er så meget styrke i at dele erfaringer og selvom vores erfaringer er meget forskellige og kommer fra forskellige steder - ja, så giver det bare mening at vidensdele!
Tak til alle mine fans (hihi, ok, måske bare en eller to kolleger) der har spurgt om jeg ikke snart kom tilbage med bloggen. Jeg vil prøve at gøre det bedre ;)
